En videnskabsmands testimonium

- Koranens skildringer af fosterudvikling -

Koranen rummer adskillige vers, som skildrer menneskets reproduktion og udvikling i livmoderen. De videnskabelige kendsgerninger, som forekommer i disse Koran-vers er kun for nylig at blevet fuldt ud værdsat, især efter den videnskabelige fremgang indenfor fosterudvikling.

En af de mest korrekte fortolkninger af disse vers, må tilskrives Professor Keith L. Moore. Professor Moore er forfatteren bag bogen “The Developing Human”. Han er endvidere emeritus professor i anatomi og cellebiologi ved universitet i Toronto Canada, hvor han var lederen af basisvidenskab ved fakultet for medicin, og har været formand i 8 år ved afdelingen for anatomi. Dr. Moore har tidligere tjent ved universitetet i Winnipeg i Canada i 11 år. Han har endvidere ledet et stort antal internationale associationer og foreninger for anatomi, og endda rådet for biologisk videnskab. Professor Moore var ydermere valgt til medlemskabet af “Royal Medical Association of Canada”, “International Academy of Cytology”, “Union of American Anatomists” og “Union of North and South American Anatomists”. I 1984 modtager han den mest fremtrædende og anerkendte pris der gives indenfor feltet anatomi i Canada, nemlig ”J.C.B. Grant Award” fra den Canadiske forening af Anatomer. Han har desuden udgivet adskillige bøger omkring klinisk anatomi og embryologi, som er oversat til 6 sprog. Endvidere bliver otte af hans bøger brugt som referenceværker i medicinske skoler.

Følgende angivelser bygger på Keith L. Moores bidrag til forståelsen af de Koran-vers, der skildrer fosterudvikling. Det sjette vers i Koran-kapitlet Al-Zumar siger meningsmæssigt oversat:

”Han (Skaberen) skaber jer i jeres mødres livmoder, skabelse efter skabelse i trefoldigt mørke” [OQM. Al-Zumar 39: 6]

Vi ved til dags dato ikke hvornår man blev klar over menneskets udvikling i uterus (livmoderen), men den først kendte illustration af fosteret i livmoderen blev skitseret af Leonardo da Vinci i det 15. århundrede. Og i det 2 århundrede e.Kr. beskrev Galen moderkagen og fosterhinden i sin bog ”On The Formation of the Foetus”. Følgelig vidste lægerne formentlig i det 7 århundrede e.Kr. at menneskefosteret udviklede sig i livmoderen. Det er derimod usandsynligt at de vidste, at fosteret udviklede sig i stadier, til trods for at Aristoteles i det 4. århundrede f.Kr. havde beskrevet udviklingsstadierne af kyllingefosteret. Stadierne i menneskefosters udvikling var dog hverken diskuteret eller illustreret før det 15. århundrede. Efter Leeuwenhoek opfandt mikroskopet i det 17 århundrede, kunne de tidlige stadier i kyllingefosterets udvikling blive beskrevet. Menneskefosterets stadier blev først beskrevet i det 20. århundrede, da Streeter i 1941 udviklede det første stadiesystem, som nu er blevet afløst af et mere præcist system foreslået af O´Rahilly i 1972.

”Trefoldigt mørke” kan referere til A. Den foran liggende underlivs væg, B. Livmoder væggen, og C. Fostervandshinden. Skønt der findes andre fortolkninger, synes denne at være mest logisk ud fra et embryologi-synspunkt. Det trettende vers i Koran-kapitel Al-Mu’minun siger:

”Vi har visselig skabt mennesket af et udtræk af ler. Derpå har vi gjort det til en Nutfah (dråbe), som ligger et sikkert sted” [OQM. Al-Mu’minun 23: 13]

Dråben eller ”Nutfah”, er blevet forklaret som sædcellen eller spermatozoen, men en mere meningsfyld forklaring ville være zygoten (det befrugtet æg), som deler sig for at forme en blastula (Det første stadie i fosterudvikling), hvilket bliver indplantet i livmoderen (”et sikkert sted”). Denne tolkning bliver understøttet af et andet vers i Koranen, som angiver at ”mennesket er skabt af en sammensat dråbe” [76:2]. Zygoten dannes ved sammensmeltning af sædcellen og ægcellen (sammensat dråbe). Det efterfølgende vers i samme kapitel siger:

”Derpå skabte Vi af dråben en ”Alaqah” (sammenløbet blod eller en igle lignede form)” [OQM. Al-Mu’minun 23: 14]

Det arabiske ord ”Alaqah” referer til en igle eller blodsuger, altså noget der suger sig fast. Dette er en passende beskrivelse af menneskefosteret fra den 7. til den 24. dag, hvor den klæber sig til livmoderens endometri (slimhinde), ligesom en igle klæber sig til huden. Og tilsvarende iglen, der suger blod fra værten, suger menneskefosteret blod fra decidua eller slimhinden.

Det er bemærkelsesværdigt hvorledes et 23-24 dage gammelt foster ligner en igle. Idet ingen mikroskoper eller objektiver fandtes i det 7 århundrede, ville ingen kunne vide at menneskefosteret havde denne igle lignende udseende. I starten af den 4. uge, er fosteret knap synlig for det blotte øje idet det er mindre end en hvedeknop. Verset fortsætter med at sige:

"… og omskabte denne ”Alaqah” (en igle lignede form) til en ”Mudghah” (tygget klump)" [OQM. Al-Mu’minun 23: 14]

Det arabiske ord “Mudghah” betyder en “tygget masse” eller ”tygget klump”. Hen imod slutningen af den 4. uge ligner menneskefosteret en klump tygget kød. Dette tyggede udseende skyldes hvirvlerne, som ligner bidemærker. Hvirvlerne repræsenterer begyndelsen eller oprindelsen af rygsøjlen. Verset fortsætter med at sige:

"..Så skabte Vi knogler ud af denne ”Mudghah” (tygget klump). Derpå dækkede Vi knoglerne med kød" [OQM. Al-Mu’minun 23: 14]

Fortsættelsen af verset indikerer at knogler og muskler formes ud fra det ”klump tygget kød” stadie. Dette er i overensstemmelse med embryologiens udvikling. Først formes knoglerne som brusk modeller, derefter udvikles musklerne(kødet) rundt om dem fra det somatiske mesoderm (den tredje kimlag). Verset fortsætter med:

"Og så udviklede Vi det til en anden skabning. Velsignet være da Allah, den bedste af alle skabere " [OQM. Al-Mu’minun 23: 14]

Den efterfølgende del af verset antyder at knoglerne og musklerne(kødet) resultere i dannelse af et andet væsen. Dette kunne referere til det menneskelignede foster der dannes i slutningen af 8. uge. På dette tidspunkt har fosteret fået de distinktive menneskelige karaktertræk og besidder oprindelsen af alle interne og eksterne organer og legemsdele. Efter den 8. uge kaldes menneskefosteret ”Fetus”. Dette kunne være den anden skabning som verset omtaler. Og det niende vers I Koran-kapitlet Al-Sadjdah siger meningsmæssigt oversat:

"Han skænkede jer hørelsen og synet og ”Afidah” (hjertet og følelserne eller hjernen og forståelsen), men I er kun lidt taknemmelige" [OQM. Al-Sadjdah 32: 9]

Dette vers indikerer at de særlige sanser; hørelse, synet samt følelsen, udvikles i denne rækkefølge, hvilket er korrekt. Udformningen af ørernes indre fremstår før begyndelsen af øjnene, og hjernen (forståelses indikationer) skiller sig ud som det sidste. Vers 5 i kapitlet Al-Hadj siger meningsmæssigt oversat:

"O I mennesker, hvis I betvivler genopstandelsen, så (betænk, at) Vi visselig har skabt jer af støv, derefter af en Nutfah (zygoten), derpå af en Alaqah (en igle lignede form), og derefter af en ”Mudghah” (tygget klump), delvis formet og delvis uformet…" [OQM. Al-Hadj 22:5]

Dette vers indikerer tilsyneladende at fosteret er sammensat af både differentieret og udifferentieret væv. For eksempel når brusk og knogler er differentieret, vil det omkringliggende umodne bindevæv eller mesenchymalt væv, være udifferentieret. Senere differentieres det til muskler og ledbånd, der er fæstet til knoglerne. Verset fortsætter med at sige meningsmæssigt oversat:

"… og Vi anbringer I livmoderne, hvad Vi vil, til en bestemt tid, og så bringer Vi jer frem som børn. Derpå (lader Vi jer opvokse), for at I kan nå jeres modenhed" [OQM. Al-Hadj 22:5]

Denne efterfølgende del af verset synes at antyde, at Skaberen afgør hvilket foster forbliver i livmoderen i hele perioden. Det er også almen kendt at mange fostre aborteres under den første måned, og kun ca. 30 % af de formet zygoter (de befrugtede æg) udvikles til et foster, som overlever indtil fødslen. Dette vers er også blevet fortolket til at Skaberen afgør om end fosteret skal udvikle sig til en dreng eller pige.

I en artikel forfattet af Harun Yahya bliver Professor Keith L. Moore endvidere citeret for at udtalefølgende til en forelæsning: ”Det har været mig en stor fornøjelse at hjælpe til at tydeliggøre Koranens udtalelser vedrørende menneskets udvikling. Det står klart for mig at disse udtalelser må have kommet til Mohammed fra Skaberen eller Gud, fordi stort set al den viden Koranen giver, først blev opdaget mange århundreder senere. Dette overbeviser mig om at Muhammed måtte være et sendebud fra Skaberen”.

Eventuel korrespondance vedrørende denne artikel henvises til: Forfatteren af bogen “The Developing Human”: Keith L. Moore, Ph.D, F.I.A.C., Professor of Anatomy and Associate Dean Basic Sciences, Faculty of Medicine, University of Toronto, Toronto, Ontario M55 IAB, Canada

Abdelhameed Lund - Fast skribent &

Chadi Freigeh - Chefredaktør Livssyn.info